Firma undersøger dit skrald: Der bliver holdt øje med, om du kan finde ud af at sortere

7. september 2022 Presse
affaldssortering piktogrammer

Mens mange har fået godt styr på affaldssorteringen hjemme i privaten, halter det gevaldigt efter i det offentlige rum. Derfor har Kerteminde-virksomheden Peoples lige nu gang i et forsøg.

Kerteminde/Odense: Det er efterhånden blevet en selvfølge for rigtig mange danskere at sortere affaldet fra husholdningen i restaffald, madaffald, pap/papir og så videre.

Derfor kan det efterhånden også synes underligt, at der langt de fleste offentlige steder blot er én skraldespand, der tager imod alt lige fra pizzabakker til resten af den sandwich, man ikke lige kunne spise.

Det kan også meget vel ændre sig i fremtiden. Og det bør det gøre, hvis det står til Kerteminde-virksomheden Peoples.

Selvom de lige nu har rygende travlt med at levere affaldsløsninger indendørs til virksomheder over hele landet, der er ved at omstille sig til også at sortere, så arbejder Peoples også på udendørsløsninger.

Klik her og læs hele artiklen i Fyens Stiftstidende