- Forside
- Om os
Om Peoples
Peoples produkter er dansk designet og dansk produceret. Alle produkter har fokus på funktionalitet, fleksibilitet og høj kvalitet.
Vi har bl.a fleksible løsninger til affaldssortering, solide borde og bænke og stilrene skraldespande til virksomheder og det offentlige rum.
Designed Development
Hos Peoples mødes kreative visioner med produktionsteknisk tyngde. De kreative kræfter sørger for, at der er højt til loftet i idéfasen. Men nok så vigtigt sikrer de produktionskyndige, at løsningerne også kan holde til konfrontationen med hverdagen.
Peoples spænder over områderne design, udvikling, produktion og salg med individuel kundetilpasning som varemærke.
Vi kalder det for Designed Development.
Produkterne omfatter et bredt spekter af inventar og møbler til både uden- og indendørs brug, f.eks. affaldssortering, borde og bænke, affaldsspande, askebægre, cykelstativer, vådrumsudstyr. Hertil solist produkter, udviklet til og i samarbejde med enkeltkunder eller til større udbud.
Afsætningen sker typisk til kunder inden for det private erhvervsliv, kommuner, højere læreanstalter, lufthavne, turistattraktioner m.v., i det hele taget steder, hvor man sætter pris på elegant design og ægte, robuste materialer.
Historien om Peoples
En familie med møbelproduktion i blodet
Det hele startede reelt i 1950’erne på Kolds Savværk i Kerteminde.
Savværkets grundlægger Martin Kold, så potentialet i den unge nyuddannede arkitekt Nanna Ditzel, og inviterede hende derfor til at designe nogle møbler, til savværkets daværende og relativt nystartede møbelafdeling. Resultatet blev nogle af dansk designs og Nanna Ditzels største designikoner, her iblandt ND54 Højstol, Trissen og Ring Chair.
Martins barnebarn, Flemming Kold, er stifteren af Peoples, og efter at have lært salgets ædle kunst i sine unge år, efterfulgt af 15 år i reklamebranchen, blev Verdensudstillingen i Hannover i år 2000 starten på Peoples og dermed på en videreførelse af Martin Kold’s fornemmelser for design. Den daværende direktør for Fjord og Bælt Centeret i Kerteminde, Henrik Lehman Andersen så nemlig et affaldssystem på Verdensudstillingen, der var svaret på det, han længe havde været på udkig efter.
Straks han kom hjem, bad han sin gode bekendte, reklamemanden Flemming Kold om at tænke videre ud fra det han havde set, og resultatet blev et helt nyt system til “her-og-nu” sortering af gæsternes affald. Systemet som blev døbt FunctionalDesign, var modulopbygget og indeholdt 7 forskellige modeller.
Med denne løsning blev den grønne profil føjet til familiens DNA, som nu havde den perfekte sammensætning til nutiden og til fremtiden, nemlig design, funktion og grøn omstilling.
Herefter gik det slag i slag, både med videreudvikling af ovennævnte affaldsspande og ikke mindst udvikling af nye, relaterede produkter. Alle designet ud fra et ønske om at give produkterne sjæl, gøre dem pæne at se på og ikke mindst funktionelle at benytte og betjene for de mennesker, der arbejder med og bruger dem. Netop at produkterne er designet af mennesker, til brug af mennesker, førte til navnet “Peoples”.
+45 66 14 14 76
Alle hverdage 09-15
salg@peoples.dk
Vi svarer typisk indenfor 24 timer
Kontakt os
Vi producerer efter projektordre.
Vinder Nordisk Designkonkurrence og dermed ordren på fremtidens møbel til Statoils forpladser
Udstillingspartner Verdensudstillingen EXPO2010 Shanghai
Flytter hovedkontoret til nye lokaler på Kerteminde Havn
Udstillingspartner Verdensudstillingen i Zaragoza
Flere store aftaler, bl.a. Københavns Lufthavne
Peoples i dag
En familiejet virksomhed på tværs af generationer
I dag er ringen efter Martin Kold, for alvor ved at blive sluttet, idet Flemmings to børn, Nikolai og Caroline, er med i virksomheden. Nikolai har siden 2017 arbejdet fuld tid og Caroline i efteråret 2021 gik Caroline også fuld tid. Både Nikolai og Caroline, har været med i, eller i hvert tilfælde arbejdet for Peoples, stort set siden det blev stiftet, med fritidsjob i produktionen. De har således fået Peoples ind med modermælken, og kender derfor alle gamle og nye produkter, så godt som deres egen bukselomme. I foråret 2021, er de begge blevet partnere i firmaet
Sammen udgør de tre gange Kold, en meget kompetent kerne i Peoples. En kerne som favner bredt, fra Flemmings store erfaring med salg, marketing og iværksætteri (selvstændig siden 1993), og Nikolais merkantile uddannelse som Cand.merc. i International afsætning til Carolines uddannelse som arkitekt. Alle tre har hjertet dybt forankret i en grøn og samfundsbevidst tankegang, og en fantastisk arv fra Martin Kold.
Miljø og produktion
Hos Peoples garanterer vi produkter af højeste kvalitet med lang levetid. Alle vores produkter er produceret i Danmark af dygtige håndværkere.
Dansk produktion
Hos Peoples bliver alle vores produkter produceret i Danmark. Det gør de for at styrke dansk erhvervsliv, mindske CO2 forurening ved transport af varer, større fleksibilitet ved produktudvikling og ikke mindst for at sikre høj kvalitet fra en stolt tradition for dansk håndværk.
Services hos Peoples
DESIGN
Hos Peoples betragter vi det som vores hovedopgave at designe og udvikle produkterne, så de passer optimalt til det sted, hvor de skal placeres og benyttes.
Derfor går vores design team meget gerne i dialog med kunderne – nye som gamle – for på et så tidligt tidspunkt som muligt at sikre den optimale udformning, både m.h.t. design og funktionalitet.
Men vi strækker os gerne endnu længere, idet vore arkitekter gerne giver et bud på indretning af hele forpladser, forhaller m.v.
MONTAGE
Det er vigtigt, at dine nye produkter fra Peoples monteres sikkert og korrekt, således at der opnås:
- bedst mulig funktionalitet
- sikker benyttelse for gæster og servicepersonale
- en pæn og stabil placering i forhold til omgivelserne
- I samarbejde med servicefirmaet Tax&Co tilbyder vi derfor til en aftalt pris at montere/placere det købte udstyr, så det opfylder ovenstående.
Såfremt placering af et produkt kræver et fundament, giver vi også gerne et godt tilbud på dette.
SERVICEAFTALE
Husk det er billigere at vedligeholde end at købe nyt!
Vi tilbyder derfor i samarbejde med servicefirmaet Tax&Co, at du kan tegne et service-abonnement på dine produkter, der f.eks. kan indeholde:
- jævnligt eftersyn af produkterne
- vask og rengøring
- oliebehandling af træbeklædning
- udskiftning af beskadigede dele (efter regning)
Du bestemmer selv, hvor ofte vi skal komme. 1 gang om året, eller måske 2? Når vi har fundet ud af hvad og hvor ofte, får du en fast pris og skal derefter ikke tænke mere på vedligeholdelsen, den tager vi os af.
Vi glæder os til at høre fra dig
“Udvikling og design af produkter med individuel kundetilpasning er vores største styrke. Hvis du har en god idé eller specielle ønsker, da tøv ikke med at kontakte os. Vores venlige og kompetente medarbejdere er specialister i produktudvikling og design. Hvis du allerede har et produkt, men behøver assistance med hensyn til design og produktion, vil vi tilbyde at hjælpe dig med at finde en løsning ved at gøre brug af vores mange danske og internationale kontakter.”
– Flemming Kold, Adm. direktør
+45 66 14 14 76
Alle hverdage 09-15
salg@peoples.dk
Vi svarer typisk indenfor 24 timer
Kontakt os
Vi producerer efter projektordre.